Close map
/ Mit Australien

Australia, Glebe

Australia, 05. November 2016
Burton Street
Efter 3 behagelige flyture og 25 timers rejse ankom jeg på Burton Street i Glebe hvor Viggo og hans hustru Wendy bor i et dejligt 2 plans hus med en lille have/terrasse med et L1 stop for enden af gaden. De er ekstremt søde, dejlige og gæstfrie mennesker! Vi fik morgenmad på terrassen, det var +20 gr varmt og jeg var så glad for at have taget denne beslutning og komme væk fra det kolde, grå nord :) Jeg landede i Sydney lufthavn kl 6 og pga. det varme vejr og det at solen allerede var stået op da jeg kom ud af lufthavnen gjorde at jeg blev ved med at glemme at det stadig var morgen og ikke formiddag endnu.

Viggo havde på forhånd fortalt at jeg ikke kunne blive hos dem i mere end 3 nætter, men det var bestemt også bedre end ingenting. Jeg havde på forhånd besluttet at efter en lang rejse, med lidt baggage og helt alene var en travlt hostel med mange unge mennesker måske ikke den bedste ide, hvorfor et privat værelse at foretrække. Dog ville jeg heller ikke finde et værelse online hos fremmede mennesker, betale depositum og leje uden først at have været forbi, hvilket jo er lidt svært når man befinder sig på den anden side af jorden. Så de 3 dage hos Wendy og Viggo gik med at søge efter værelse samt på gåben prøve at finde rundt i hovedsageligt Glebe og lidt af Indre Sydney. Hvad jeg ikke vidste før jeg tog hjemmefra (DK) var at Sydney er utrolig bakket!! Så allerede efter første dag kunne bakkerne mærkes i mine ben... På trods af at jeg var vant til at være på benene fra mit arbejde som tjener.
Hver lørdag er der marked i skolegården på Glebe skole med alle slags boder: smykker, hjemmelavet tøj, vintage tøj, accessories og mad/drikke!! Jeg prøvede at udforske markedet men det var varmt og der var proppet med mennesker så jeg gav egentlig lidt op... markedet er der jo hver lørdag ;-)

Efter to dage gav jeg lidt op på boligjagten - et par dage før jeg tog afsted havde Viggo gjort mig opmærksom på at en af hans venner/kunder, Annette, havde besluttet sig for at leje sit ekstra værelse ud. Det var lidt i den dyre ende ($300 pr uge), men det var i et dejligt område, tæt på Lightrail, værelset var møbleret og Annette havde hund :-D Så jeg endte med at tage imod tilbuddet om at flytte derind. Der var heller ingen binding på så jeg kunne fraflytte værelse med 1 dags varsel.
The garden
Blackwattle Bay
A different kind of house paint
Classic Glebe houses
Street shot📸

Glebe – Burton Street

That could interest you too

*